Holdnyheder
11. september 2011 - 08:07 af: Michael Aagaard
tabte 3-2 til Tuse
Man er som bekendt ikke bedre end sin sidste kamp og bedømt ud fra lørdagens kamp så er der noget at arbejde med til næste uges kamp mod Brøndby, efter en kamp hvor vi lavede nogle fejl som vi ikke har lavet i de foregående, ja så er det svært at vinde fodboldkampe, specielt var vi i første halvleg langt fra det niveau vi har vist tidligere og kom da også bagud med 2-0 hvilket var fuldt fortjent efter spil og chancer dog kunne Blonds forsøg på overliggeren dog godt have fortjent en bedre skæbne.
Til gengæld var det et forvandlet virum hold som kom ud efter pausen og Tuse blev sat under kraftig pres fra start af, hvilket også resulteret i en reducering efter ca. 8 min, da Gierding flot satte indersiden på et indlæg fra Steen i mål til 1-2, men det blev ikke ved det og 2-2 målet kom bare 10 minutter senere, da Hammer alene igennem spillede Marco helt fri til scoring, i denne periode have Tuse nok at gøre med at få bolden ud af farezonen og vi sad tungt på spillet, men på trods af masser af hjørnespark og andre gode forsøg fik vi desværre ikke 3-2 målet, istedet kom Tuse mere med i det sidste kvarter og bare et par minutter før slutfløjt kom de på 3-2 efter et hjørnespark, hvilket også blev kampens slutresultat, et resultat som vi vel ikke kan indvende noget imod, i lørdagens kamp var vi bare ikke skarpe nok i de afgørende situationer og man vinder ikke fodboldkampe ved kun at spille godt i en halv time, der er ingen lette kampe i Sjællandserien og lad os håbe at lørdagens kamp var en enlig svale.