virumbk

Bestyrelsesmøde 16.06.2009Udskriv side

Referat af ekstraordinært B-møde tirsdag d. 16. juni 2009:

Afbud: Basse, Kenneth og Peter
 
Seniorleder Dan kunne meddele, at 1. holds truppen her umiddelbart før sæsonafslutningen havde holdt et spillermøde, hvor man havde taget stilling til den kommende sæson, som efter al sandsynlighed bliver i Sjællandsserien – chancen for overlevelse er minimal. Alle spillere havde givet udtryk for stor tilfredshed med Søren´s arbejde som træner og man ønskede i høj grad at Søren skulle fortsætte trænergerningen.
 
Aagaard kunne meddele, at Søren var særdeles tilfreds med spillerne og at han havde store forhåbninger om, at han kunne udvikle spillerne endnu mere end han havde nået at gøre i de godt 4 måneder han havde haft dem. Aagaard havde aftalt med Søren, at han fortsætter i VSB yderligere en sæson.
 
Desværre ser det ud til at vores 2-3 hold skrumper ind – det er muligt at vi bliver nødt til kun at stille med et 7 mands-hold som 3 senior i den nye sæson efter sommerferien. Det er ærgerligt det måske er nødvendigt når der er ca. 60 seniorspillere i klubben.
 
Martin stopper som træner for 2. holdet Det samme gør Lars Rønne for 3. holdet. Der har været drøftelser i gang med ”Lange Jan” og Per – begge spillere på 2. holdet – om at de eventuelt kunne træne 2-3 holdet. Det vil der blive arbejdet videre med.
 
Aagaard kunne meddele, at klubbens økonomi var ganske solid – her halvvejs gennem 2009 var vore indtægter ca. 850.000 kr. mod et budgettal for hele året på 1,2 mil. kr. Udgifterne udgjorde p.t. 500.000 kr. mod et budgettal for hele året var 1,2 mil. kr.
 
Niels skal forsøge at få fremskaffet de ”grønne gummibånd” som tidligere B-medlem Erik Bjergvang skulle ligge inde med.
 
VSB afholder Fodboldskole i uge 27.
 
Næste B-møde afholdes onsdag d. 19. august 2009 kl. 19.30