Kære drenge og piger og forældre,
VSB afholder igen i år DBUs fodboldskole i skoleferien, og denne gang to uger, nemlig de to første uger af skoleferien (uge 27 og 28). I år er det for børn i årgangene 98-04.
Det er igen år DBUs fodboldskole, hvor børnene udover en masse sjov og fodbold også får en Select bold og en landsholdstrænings sæt (trøje med fodboldskolelogo og shorts), og du kan her læse meget mere om skolen her
Klubben har mulighed for at forhåndsbooke 96 børn i hver uge inden resten af billetterne udbydes til salg. Forhåndsbookningen og køb af billet kan ske fra dags dato og indtil søndag den 27. februar.
Tirsdag den 6. marts kl. 10.00 åbnes der op for salg af den resterende del af billetterne på Billetnet til uge 27 og onsdag den 7. marts er det for uge 28.
Vi har i klubben valgt at gøre det på følgende vis:
Hvis du gerne vil med på fodboldskole, skal du hurtigst muligt og inden 28. februar sende en mail til
Kenneth Reeh, og oplyse om Navn, årgang og en e-mail adresse. Du skal i overskriften på mailen taste en af følgende tre overskrifter:
VSB Fodboldskole - uge 27
VSB Fodboldskole - uge 28 eller
VSB Fodboldskole - uge 27 eller uge 28
Du kan ikke via forhåndsreservationerne få plads til samme barn i begge uger, men hvis det ikke er afgørende om det bliver uge 27 eller 28 så vælg den sidste overskrift, da det alt andet lige giver større chance for en plads...
Hvis du er blandt de første 96 i en af ugerne, der tilmelder sig, vil du indenfor 48 timer efter modtage en mail retur med en internetadresse til Billetnet, brugervejledning samt password, hvor du kan foretage din reservation og køb af billet.
Du skal herefter hurtigst muligt og senest søndag den 27. februar have foretaget din reservation og betaling via Billetnet. Hvis det ikke er sket inden da, vil din mail-forespørgsel annulleres og din reservation tilfalde en anden.
Du kan kun forhåndsbestille til egne børn og kun til børn som er medlemmer i klubben og som ikke er i restance i klubben.
Bedste hilsner
Kenneth Reeh
Ungdomsformand