virumbk

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Klub nyheder
9. februar 2011 - 14:42 af: Carsten Basse



Virum-Sorgenfri Boldklub indkalder hermed til ordinær generalforsamling, torsdag den 24. februar 2011, kl. 19.30 i klubhuset på Kaplevej 46.

Den ordinære generalforsamling har iflg. §11 i klubbens vedtægter følgende dagsorden:

. 1. Valg af dirigent.

. 2. Formanden aflægger beretning.

. 3. Kassereren forelægger det reviderede regnskab, samt budget for det kommende regnskabsår.

. 4. Indkomne forslag.

. 5. Fastsættelse af kontingent

. 6. Valg af formand respektiv kasserer.

. 7. Valg af

. . . . a. Seniorleder

. . . . b. Dameleder

. . . . c. Ungdomsleder

. . . . d. Old Boys-leder

. 8. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

. 9. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant.

. 10. Eventuelt.

I henhold til kravene i Folkeoplysningsloven har bestyrelsen følgende 3 forslag til ændringer/tilføjelse til klubbens vedtægter:

I §12 ændres ordlyden fra "stemmeret har alle, der er fyldt 16 år og har været medlem i mindst 3 måneder" til "stemmeret har alle medlemmer, der har været medlem i mindst 3 måneder. For unge under 16 år gives stemmeret til forælder/værge".

Klubbens vedtægter tilføjes en ekstra paragraf (§); §16 med følgende ordlyd, jf. DIF's foreningsvedtægt af samme paragraf (§):

"Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner over kr. 100.000,- kræves dog underskrift af formand og kasserer i forening. Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen. Ligeledes skal låneoptagelse på mere end kr. 100.000,- godkendes af generalforsamlingen.

Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, som påhviler foreningen."

I §15 ændres ordlyden i linie 3 fra "......beslutning om anvendelse af klubbens midler......." til "......beslutning om, hvilke almennyttige/almenvelgørende formål, klubbens midler skal anvendes/tilgå".