Opstart årgang 2006
Så nærmer sig muligheden for at spille på græs. Det betyder at vi starter op med næste årgang, som er 2006.
Første træningsdag vil være tirsdag den 26 april. Vi træner på kaplevej foran klubhuset og har træningstid hver tirsdag fra 16.00 til 17.00.
Når børnene starter er det vigtigste for os i VSB at børnene er trygge, har det sjovt og får lov til at have en bold mest muligt. Samtidig forventer vi at forældrene også bidrager til at det bliver en god oplevelse. En af de første træningsdage vil der være et kort infomøde, hvor I forældre vil høre nærmere om klubbens arbejde med de små drenge og piger og hvordan vi ser forældrene involveret.
Klubbens arbejde tager udgangspunkt i DBUs Holdning & Handlinger, som du kan læse mere om her:
DBUs holdningshæfte