Det der i landsdækkende medier på forhånd var blevet betegnet som et uhyre vigtigt bundopgør sluttede uden scoringer. Dermed holdt VSB sig over stregen og Sorø må omvendt fortsat sprælle lidt rundt neden under den ubehagelige sorte streg i tabellen.

Alligevel kan Sorø være mest tilfredse med nulløsningen eftersom VSB brændte mindst en håndfuld åbne chancer. Dog skal det med, at Sorø sad tungt på den sidste halvdel af kampen og i den fase kom frem til et par særdeles nærgående tilbud.

Kampens betydning prægede tilsyneladende begge hold fra start hvor der blev satset meget ensidigt på lange bolde på bekostning af det lidt mere ”jordnære” spil. Det førte dog kampen igennem frem til en lang række standardsituationer på Sorøs banehalvdel. Således allerede i den indledende fase hvor Kaptajn Rode bagerst i det lille felt headede et hjørnespark til modsatte opstander hvor Jan desværre blev så overrumplet af at stå fri på stregen, at han på forunderlig vis undgik at bringe Virum i front.

Midt i halvlegen så det ud til, at evighedsmaskinen Steen havde læst på lektien. I hvert fald blev fjederen spændt op til lir og et missil sendt af sted mod det soranske mål. Desværre prellede den af på undersiden af overlæggeren og ned på (eller bag?) stregen og ud i spil igen. Minuttet efter var Steen på færde inde i straffesparksfeltet men denne gang fik han dog ikke ordentlig ram på hveden.

Inden Fredes traditionsrige pausete blev det noget sparsomme publikum dog underholdt med et Virum forsøg der hoppede to gange på oversiden af overliggeren for derefter at springe ind på banen – TIL MÅLSPARK. Det har vi alligevel aldrig set før på Kaplevej.

Sorø overtog i 2. Halvleg initiativet men Virum var fortsat farlige på kontra. Således havde Cold en stor mulig med en halvflugter, der desværre blev ramt nogle få hundrededele for tidligt så den fløj så langt over mål, at der et øjeblik var tvivl om den ville gå i kredsløb. Hammer (der endnu engang skabte konstant uro i modstanderens forsvar i et sandt arbejdsraseri) gik lidt senere direkte gennem Sorøs forsvar men det sidste træk blev det desværre få centimeter for langt.

Og gud døde mig om vi ikke i overtiden på endnu en standardsituation får en åben mulighed tæt under mål. Det lignede assisterende coach Pil, der dermed vist nok skylder en pind – lidt synd for Pil der endnu engang markerede sig som en sikker fejebakke i defensiven og samtidig holdets klart bedste i forhold til at skabe lidt ro i positionsspillet.

Men selvom spillet ikke var det kønneste set på Kaplevej, og Sorø også havde nogle få chancer kan vi godt ærgre os over at sætte 2 point til. Det havde unægtelig givet lidt ro på bagsmækken – omvendt kan vi stadig se frem til en lang række finaler i den sidste halvdel af forårssæsonen. Og dem skal vi altså vinde nogle af (man skal ikke undervurdere værdien af at vinde fodboldkampe). Vi kan passende starte med at dele et par tørre hveder på lørdag i Værebro.