virumbk

Uforløst i bundstriden

Holdnyheder
16. maj 2011 - 19:37 af: Morten Dahl

1 senior spillede 1-1 hjemme mod Rosenhøj

Der var lagt op til endnu et intenst opgør for VSB?s 1. Senior i kampen om, at forlænge kontrakten i Sjællandsserien mod Rosenhøj der således fortsat har et point færre end os.

Kampen blev aldrig nogen sprudlende festoplevelse og var vel til tider ligefrem halvkedelig uden de store scoringstilbud og uden den helt vilde intensitet. Virum havde kampen igennem de bedste muligheder og kan vel på den baggrund være mindst tilfredse.

Rosenhøjs største tilbud faldt i øvrigt efter bare 30 sekunder hvor Store Munk tabte bolden og Kasper målmand efterfølgende diskede op med en klasseredning på hvad der vel godt kan karakteriseres som en direktør.

Omvendt effektivitet udviste Virum da vi omsatte vores første reelle chance til en 1-0 føring hvor Bjørn elegant lobbede Colds forlængning over Rosenhøjs Keeper. Halvlegen ud formåede Virumdrengene dygtigt at trække tempoet ned og viste glimtvis, at holdet også kan holde bolden i egne rækker. Og vi skulle faktisk helt frem til halvlegens sidste minut før der igen var en scoringsmulighed. Den tilfaldt Virum hvor en af forårets helt store profiler Hammer desværre manglede lidt koldblodig i afslutningen efter et ellers flot gennembrud.

2. halvleg skiller sig ikke væsentligt ud fra de første 45 minutter. Halvlegens 2 største muligheder tilfalder Virum efter gode indlæg hvor hhv. Pil og Hammer brænder på hovedet. Især Pils afbrænder gjorde nas. Kampens i særklasse største chance. Og med masser af plads ligner det ikke Pil at brænde sådan en mulighed. Så meget desto større var ærgrelsen da Rosenhøj i det efterfølgende angreb udligner til slutresultatet 1-1.

Kampen markerede et lille jubilæum da vi er nu uden nederlag i 10 kampe i streg. Ekstremt flot når man kigger på vores skadeshistorik i den samme periode. Rundens øvrige resultater var i øvrigt gunstige vor VSB og vi kravlede således en enkelt plads op i tabellen.

Men vi skal altså også vinde nogle fodboldkampe ind imellem og næste mulighed er allerede nu på onsdag kl. 19.00 hvor endnu skæbnekamp venter. Sorø, der ligeledes er et hold i vores egen ende af tabellen gæster Kaplevej. Og der er vel egentlig tale om en lille matchbold til Virum i kampen om overlevelse da en sejr vil give os et hul på 6 point til stregen.