Menu

Holdleder Jobbeskrivelse

Holdlederen er den administrative hjælper og organisator for holdet. Normalt er det en far eller en mor til en spiller på holdet. Opgaverne er af administrativ karakter og kræver ikke fodboldmæssige egenskaber. Men holdlederen er en meget vigtig person for holdet.  Holdleder opgaver:

  • Tilsikre at alle spilllere er registreret i VSBs medlemsregister og ikke er i restance
  • Vedligehold kontaktoversigter med adresser, mail og tlf numre
  • Sikre god velkomst af nye medlemmer
  • Arrangere sociale aktiviteter såsom holdaftener, lagkagestævnedeltagelse, etc.
  • Sørge for tilmelding til turneringer, stævner, træningslejre, udlandsture,etc i samråd med træner, afd leder og forældre. 
  • Assistere træneren med kommunikation af holdudtagelse og kamp instruktioner
  • Modtage afbud og hjælpe træneren med at finde erstatningsspillere
  • Assistere med indrapportering af resultat af kampe - typisk gør kamplederen det se Kampafvikling
  • Organisere samkørsel til kampe
  • Sørge for organisering af kamptøjvask, frugtordning, etc ved kampe
  • Indgive ønsker for træningstider til VSB Afdelings ansvarlige
  • Sikre at holdet har VSB kamptøj. VSB har ikke økonomiske ressourcer til at levere en VSB spilledragt til samtlige hold i klubben, hvorfor holdlederen opfordres til at søge en tøjsponsor i forældregruppen.  Et hold kan også vælge at forældrene køber kamptøj til deres spiller hver for sig (ca 310 kr for et sæt (465 kr med navn og nr). Nogen gange kan kamptøj arves fra andre hold - det udbydes via afdelings lederen.
  • Sikre finansiering af ture og arrangementer. VSB har som udgangspunkt ikke økonomiske ressourcer til at støtte ture, og alle ture skal derfor foregå ved egenbetaling fra spillerne. Du bør som træner/holdleder indkræve depositum fra spillere i takt med at udgifter skal betales! VSBs turnerings & rejseretningslinier VSB turnerings og rejse retningslinier skal overholdes med hensyn til destination, budget og årsbudget pr spiller således at omkostningerne pr spiller ikke overskrider de udskrevne grænser.
  • Melder tilbage til bestyrelsen ved problemer.
  • Sikrer/hjælper med at gennemføre træningen ved afbud/sygdom fra trænere.
  • Hjælper med at skabe en god og positiv stemning på sidelinjen.
  • Hjælper til ved stævner og andre arrangementer i klubben.
  • Deltager i VSB arrangementer, møder, generalforsamling

  Gode råd:

  • Kontakt en af de garvede holdledere på et af de større hold for at få nogle fif
  • Deltag i trænersamlinger
  • Deltag i general forsamlingen for at møde klubbens ledelse og medlemmer