Menu

1970-2019

Udviklingen i afdelingerne

Ungdommens store skridt fremad

I ungdomsafdelingen skete der for alvor noget, da Jørgen "Stater" Madsen kom til klubben i 1966. Allerede i 1970 sikrede han og lilleputholdet med bl.a. John Helt og Michael Lyng sig klubbens første sjællandsmesterskab i SBU's pokalturnering. Herefter er det i de følgende 25 år gået slag i slag med ikke mindre end godt 20 sjællandsmesterskaber og 2 danmarksmesterskaber. Man kan roligt sige, at VSB i den sidste tredjedel af sin levetid for alvor er kommet på landkortet, hvad ungdomsfodbold angår.

 

Kvinde/Pige fodbold i VSB

VSB kom også på fodboldlandkortet i 1970 ved at være en af de første klubber herhjemme, der optog damefodbold på programmet. Klubben lå i perioden helt frem til 1991 flot placeret i enten 1. division eller danmarksserien. Efter et par års nedtur frem til 1993, er dameafdelingen igen solid. Derefter kom der igen huller i årgangene frem til årg 2001 hvorefter der nu er rigeligt spiller på hver årgang og pigeafd alene har rundet 150 medlemmer i 2014. I 2018 er pige afd vokset til 275 piger. Og i 2019 stiller VSB igen med et kvinde senior hold af årgang 2000-2003 piger.

 

Herresenior's store skridt fremad

Mindre godt gik det for 1. herresenior fra 1978 -1988, hvor holdet et enkelt år var helt nede og vende i serie 4. I 1989 rykkede den meget stærke årgang 1970 op som seniorer. De havde bl.a. udover en række sjællandsmesterskaber som puslinge, lilleputter og drenge, vundet DM for drenge i 1984, og alle havde været ude og prøve lykken i forskellige storklubber som 2. års ynglinge.

Disse spillere udgjorde nu kernen på 1. holdet og fik, med Jørgen Dyring som træner, vendt skuden, og på kun fire år rykkede holdet op fra serie 3 til sjællandsserien. En placering som blev yderligere forbedret i 1995, med Bjarne Jensen fra Brøndby som spillende træner, til den hidtil højeste placering i klubbens historie, nemlig Danmarksserien.

Efter nogle år i Danmarksserien med en presset sæson i 2017/2018, hvor spillerne ønskede et trænerskifte midt sæson, efter flere sæsoner med mange skiftende spillere, som kom forbi VSB i korte perioder og aldrig opnåede særlig VSB tilknytning, rykkede VSB i sommer 2018 til Sjællandsserien og videre til Serie 1 i sommer 2019. De unge flytter til byen, og der er mange klubber, der kæmper med forskellige mere eller mindre rimelige midler om at lokke spillerne til at fortsætte uden for København. I VSB har strategien siden 2015 været at sikre udvikling af ungdommen for derved at sikre at en stor andel af vores egne ungdoms spillere fra u19 og u17 fortsætter op på senior 1 og 2. Det betyder, at vi stiller med et meget ungt team, og at niveauet af vores u17 og u19 i stor stil bestemmer niveauet for senior 1, da der ikke "købes" spiller fra andre klubber. Siden 2015 er der arbejdet målrettet på at sikre alle ungdomshold og senior hold ens forhold.