Jeg hedder Alberte 
og er 19 år gammel (årgang 2001). Jeg bor i Virum med min mor og far, men flytter inden længe i lejlighed i Indre By. Jeg har spillet fodbold i VSB siden jeg var 5 år. Jeg spiller selv på kvindeseniorholdet, men det bliver ikke til den store mængde fodbold for mig lige nu, da jeg siden februar har været ude med en korsbåndsskade, så i stedet bruger jeg min tid på at arbejde i en børnehave i Lyngby og være træner fire+ gange om ugen.
Jeg har gennem mine 8 år som træner både trænet drenge og piger i alle aldre. Siden 2017 har jeg trænet 2005.2 drenge, først sammen med Clara Christiansen fra årg 2001 og de sidste par år sammen med Mathias Ørum. I øjeblikket træner jeg også 2007/08 piger, som jeg er vendt tilbage til i sommer. Jeg trænede dette hold i en lang periode for omkring 4 år siden fra 2013-2016 (faktisk startede jeg årgangen op som ungtræner som 12 årig sammen med formand Lene Laungaard i 2013). Det er super sjovt at komme tilbage til holdet efter, at der er gået nogle år og opleve, hvor meget de har udviklet sig og se både nye som gamle spillere brillere.
Ud over den daglige trænergerning har jeg også været træner på den årlige fodboldskole, og så har jeg sammen med min årgang (2000/2001 - nuværende senior hold) flere år i træk stået for det årlige VSB indendørs stævne i Lundtoftehallen, hvilket vi selv synes har været en stor succes.
Jeg har haft mange gode oplevelser som træner. I og med jeg selv har været på diverse fodboldture, har jeg ikke kunne finde tiden til at tage med mine hold. Men store successer kan man sagtens finde herhjemme. De bedste oplevelser kommer for mig, når jeg kan se og fornemme, at spillerne suger til sig og vokser, både individuelt og som hold. Derudover er det en god oplevelse for mig at være med til at få klubben til at vokse på pigesiden. Dengang jeg selv startede til fodbold, var vi ikke mange pigespillere, og både som spiller og træner kan jeg mærke den markante stigning, der er sket på pigesiden i klubben, og det er er fedt at vide, at jeg selv sammen med mine venner har været med til at få flere piger til at spille i klubben.
Når jeg tropper op som træner, er det altid vigtigt for mig at medbringe det gode humør. Jeg ved, at man lærer bedst når man har det sjovt, for så stiger ens motivation også. Jeg prøver derfor altid at være i så godt humør som muligt når jeg ankommer, så det forhåbentligt kan smitte af på spillerne. En god træning for mig er derfor også, hvis der har været store smil og latter, men at intensiteten samtidig har været høj, for så man har lært noget. Det behøver ikke altid at være teknisk og nyt det hele, gode gamle klassikere kan man også komme langt med.
Jeg brænder for VSB, fordi det er min barndomsklub, og selv om jeg er blevet tilbudt at spille andre steder, har jeg holdt fast i VSB. Det fællesskab, klubkendskab og de venskaber man får, kan ikke erstattes i andre klubber.