Menu

VSB u10 u11 og u12 til Årets PINSECUP på FALSTER

image
Casper
13. juni 2019 kl. 13:57
stolpe ind social, stolpe ud sportsligt - og forkert banner - men pigerne siger tak!

Årets Pinse Cup – stolpe ind social, stolpe ud sportsligt

Traditionen tro var VSB stærkt repræsenteret til årets pinse cup i Nykøbing Falster.

I alt otte 8-mands hold stillede VSB med i U10-U12, og alle var forberedte, skarpt klædt på – fodboldmæssigt og tøjmæssigt -og ivrige efter at komme i kamp.

Men sportsligt var det et fald fra tinderne de seneste par år. Hvor det sidste år var mere stolpe ind, var det i år stolpe ud. Trods klar overvægt i spil og (100%) chancer ville bolden bare ikke vores vej.

VSB opnåede dog alligevel flotte 5. og 6. pladser i U11C, U11D og U12C.

Men flere ting varslede, at det ikke skulle være VSB, der strøg til tops i år.

Indmarchen var med VSB – Pigeafdeling banner (det gik lidt hurtigt da der blev pakket telte..)! og den normale VSB slag-sang ”guderne fra VSB” blev af og til vekslet med ”pigerne fra VSB” som hilsen til banneret. Drengeafdelingen støtter vores pigeafdeling, men det gav bare ikke street-credit blandt de andre hold. Haha. (Kenneth G og undertegnede synes ikke vi skal placere ansvar, smil 😊).

Den stærke VSB telt-fæstning viste som det eneste af de store telte på anlægget svaghedstegn i den kraftige syd-vesten vind (Kenneth G, Jacob og undertegnede synes ikke, vi behøver at pege fingre og placere ansvar og skyld for den amatøragtige teltopsætning, smil 😊), og sidst på førstedagen måtte teltdugen tages af for at undgå at teltet fløj ind på banerne.

Så dér stod VSB telt-fæstningen trist med metalstolper uden teltdug. Som en plukket høne et symbol på VSB’s manglende resultater på førstedagen, på trods af spillemæssigt overtag, fleste og største chancer.

Søndag morgen trådte et par erfarne campister (et par 2007 forældre) med andre forældrehjælpere til og VSB telt-fæstningen stod urokkelig igen, og det afspejlede sig i bedre resultater. Men desværre for sent til at sende VSB hold helt til tops i år.

Men mindre kan også gøre det og selv enkelte mål og sejre giver en succesoplevelse, og dem havde vi flere af. Flere af holdene sluttede af med sejre i sidste kamp og kom helt høje ud af turneringen.

Foruden fodbolden er der alt det udenom med svømmehalstur, leg og socialt samvær og her var det igen i år VSB, der strøg helt til tops.

Drengene glæder sig allerede til næste år, og der må vi sikre, at det er erfarne forældre, der opsætter en urokkelig VSB telt-fæstning fra start 😊.

Tusind tak til alle overnattende forældre, kørsel og heppere.

På vegne af U10, U11 og U12 drenge

Casper Simonsen, U12

Klubnyt I går kl. 15:27
VSB byder velkommen til årgang 2020 I år starter vi årgang 2020 op Tirsdag d. 7 maj kl. 16.30 - 17.30
Klubnyt
29. november kl. 15:33 Mød VSB`s nye senior 1 træner, Thomas Asacanius
Klubnyt
01. november kl. 14:16 Social grill samarbejde
Klubnyt
05. oktober kl. 11:44 VSB’ Fodbold Fitness herrehold spiller stort set kun landskampe
Klubnyt
17. september kl. 09:09 LAGKAGESTÆVNE 2023 - link til program
Luk