Menu

Nyt fra HR senior - god start på 2023

image
07. marts 2023 kl. 18:32
Niels Lorentzen fortæller om HR seniors flotte start på 2023

Herreseniorafdelingen har fået en fin start på 2023.

I løbet af vinterpausen måtte vi desværre sige farvel til Stefan som stoppede af personlige årsager.
Vi har valgt at lave en god intern løsning således at Ørum har overtaget ansvaret for senior 2. Samtidig har vi valgt at rykke årgang 2004 op i seniorafdelingen nu, i stedet for til sommer. Holdlederen har nu det praktiske ansvar for både senior 1 og 2. Siden d. 14 januar har vi trænet for fuld kraft. Det er sjældent at der har der har været så stor arbejdsomhed til træning, og omklædningsrummet runger af latter og godt humør. Senior 1 har spillet 4 træningskampe og vundet 3 og spillet en uafgjort. Den vigtigste sejr var 3-2 over vennerne fra Østerbro. Det giver os håneretten indtil vi forhåbentlig mødes til en træningskamp til sommer. 
Senior 2 har gjort rent bord og vundet sine første 2 kampe.
Der er helt efter planen brugt mange spillere i de første træningskampe, og alle har derfor fået mulighed for at vise sig frem for trænerne.
Vi har allerede gjort brug af et par af årgang 2004. Jonas Amtoft og Christian Hvalsø har fået debut,  og begge har vist sig fint frem. Det er stor styrke at vi på den måde bliver ved med at kaste unge spillere ind, og at de så leverer med det samme.
Vi er nu gået ind i den sidste måneds træning inden vi starter turneringen mod Skævinge d. 1/4.
Vi genstarter turneringen med at ligge nummer 1 i rækken, og den placering har vi i sinde at beholde frem til turneringen slutter til sommer.
Vi ved godt at det kommer til at kræve masser af hårdt arbejde og sammenhold, men jeg er sikker på at alle er parat til at gå hele vejen - og så glæder vi os bare til græsset bliver grønt og vi igen kan træne på Kaplevej.
- Niels Lorentzen, Holdleder
Klubnyt I går kl. 15:27
VSB byder velkommen til årgang 2020 I år starter vi årgang 2020 op Tirsdag d. 7 maj kl. 16.30 - 17.30
Klubnyt
29. november kl. 15:33 Mød VSB`s nye senior 1 træner, Thomas Asacanius
Klubnyt
01. november kl. 14:16 Social grill samarbejde
Klubnyt
05. oktober kl. 11:44 VSB’ Fodbold Fitness herrehold spiller stort set kun landskampe
Klubnyt
17. september kl. 09:09 LAGKAGESTÆVNE 2023 - link til program
Luk