Menu

Nu åbner tilmeldingen til Fodboldskolen

image
31. oktober 2022 kl. 14:39
Sådan tilmelder du dit barn
Kære VSB’ere årgang 2011-2015 drenge & piger 

Så er det snart tid til at melde til Fodboldskole 2023, som ligger i uge 26 (26-30/6)
Alle dage fra kl 9 - kl 15 og igen i år med dejligt vejr (håber vi). 

Billet bestilles her:
https://fodboldskole.dbu.dk/for-deltagere/fodboldskole/?id=6864 
Billetsalget åbner tirsdag d. 1. november kl 10.00 (sharp) vær klar ved tasterne - det er først til mølle.

Forvent at billetterne bliver revet væk indenfor et par minutter, så vær klar til at købe.

Du skal bruge dit barns DBU-login og password - så sørg for at have det klar (test det inden ved at logge ind på dbu.dk "mit dbu"). Uden det kan du IKKE bestille til VSBs fodboldskole. Kontakt (i god tid) din holdleder eller træner som kan gensende login og password via KAMPKLAR APP'en, hvis du ikke kan finde det.

I alt regner vi med at have 224 deltagere på fodboldskolen.
De første 160 billetter går til de hurtigste, herefter oprettes venteliste. De resterende 64 pladser vælges af os. Det betyder, at vi går efter at have nogenlunde lige store træningsgrupper, så vi kan sikre højt træningsniveau i alle grupper, og undgår meget store forskelle. Internt i årgangene vælger vi ud fra de første på ventelisten.
Altså prioriterer vi lige store grupper, og internt i gruppen efter venteliste.

Tilmelding til fodboldskolen vil, belært fra sidste år, være åben for årgangene 2010-2016, således at spillere født lige før eller efter nytår, men spiller på årgang 2011-2015, også har mulighed for at tilmelde sig på samme måde som andre. Fodboldskolen er dog KUN for spillere, der til dagligt spiller på årgang 2011-2015.

Om fodboldskolen
I 2023 er det 31. gang, at bolden ruller på DBU’s Fodboldskole i VSB.
Der skal trænes alt lige fra driblinger og vendinger til finter og afslutninger, og ikke mindst evnen til at tage det perfekte straffespark og øve den ultimative jubelscene. 

DBU’s Fodboldskole er som altid for alle uanset niveau, og det vigtigste er, at alle har det sjovt med nye og gamle venner samtidig med højt sportsligt niveau tilpasset spillerne.
Fodboldskolen arrangeres og afvikles af klubbens frivillige, og trænerne er typisk fra vores egne senior- og ungdomshold assisteret af klubbens egne ungtrænere.

Pris
Prisen i år er 1099,- kr. og for det får du deltagelse på 5 dages træning, tøjpakke med shorts/bluse/strømper, drikkedunk, fodbold, deltagerdiplom og en masse sjov.
Frokostordning tilkøbes separat - mere information følger i foråret 2023.

Praktisk info 
Læs mere her: https://fodboldskole.dbu.dk/for-deltagere/praktisk-info/

Generelt om fodboldskolen
Se mere om fodboldskolen her - bemærk dog, at VSBs fodboldskole kun er for ovenstående årgange.
https://fodboldskole.dbu.dk/for-deltagere/dbu-fodboldskole/

Spørgsmål vedr. fodboldskole kan sendes til am@vsb-fodbold.dk
Klubnyt 25. april kl. 20:42
Nyt æresmedlem VSB's nye æresmedlem Preben Önnerth
Klubnyt
21. marts kl. 16:42 VSB har indgået samarbejde med OK tank
Klubnyt
29. november kl. 15:33 Mød VSB`s nye senior 1 træner, Thomas Asacanius
Klubnyt
01. november kl. 14:16 Social grill samarbejde
Klubnyt
05. oktober kl. 11:44 VSB’ Fodbold Fitness herrehold spiller stort set kun landskampe
Luk