4. Advent Interview - Elias Jelert

4. Advent: Elias Jelert - Opskriften på A-Landsholdet
I august 2025 blev Elias Jelert udlejet fra Galatasaray til Southampton på en sæsonlang aftale.
Låneaftalen fulgte efter et skifte fra F.C. København til Galatasaray i sommeren 2024, og markerer et
nyt kapitel i en rejse, der begyndte på de små baner i Virum-Sorgenfri Boldklub.
“Det var der, mange af mine venskaber startede som seksårig til træning,” fortæller Elias om sin første
tid i VSB. For ham var VSB et sted, hvor fodbold og venskab gik hånd i hånd. “Det betød meget. Jeg
havde en årgang på skolen, hvor mange af os drenge gik til fodbold. Så udover at vi var glade for at
spille, var det også ekstremt hyggeligt at mødes inden og efter træningerne.”

Om klubmiljøet siger han: “Det var en meget familievenlig klub. Ikke så meget pres fra nogen. Folk kom
egentlig bare for at spille fodbold og lære.” Han tilføjer: “Jeg husker tydeligt lagkage-stævnerne fra da
man var lille. En blanding af en sjov turnering og god kage tror jeg aldrig man ikke gå galt i byen med.”
Når han fremhæver en person fra VSB-tiden, nævner han Jacob Andreasen: “Den jeg husker mest fra
min ungdom i VSB, er Jacob Andreasen, som var min træner i to år, hvis jeg ikke husker helt forkert.
Han var god til at få det bedste ud af os alle og være ambitiøs, mens vi havde det sjovt.”
Den højest uddannede træner i VSBs historie, Jacob Andreasen, fik udnyttet Elias’ fart og teknik til
fulde: “Jeg var nok længere oppe dengang og scorede langt flere mål. Med årene røg jeg længere og
længere ned i positionerne, og nu er jeg forsvarsspiller.”

Udviklingen førte fra VSB videre til KB og senere F.C. København. Overgangen betød krav om ny
seriøsitet. “Jeg kan tydeligt huske, at det sværeste for mig var seriøsiteten. Da jeg spillede i Virum,
gjorde jeg lidt, hvad der passede mig, og hyggede mig. Det går ikke længere, når man kommer på et
højere niveau. For eksempel blev kost og søvn pludselig vigtigt.”

Han pointerer samtidig VSBs betydning for fundamentet: “Mine første år som fodboldspiller er i VSB,
så de skal klart takkes for at give mig glæden ved fodbold og lære mig de helt basale ting.” Da han
bliver spurgt til de værdier som sidder fast fra tiden i VSB, nævner han: “Klart sammenhold. Det var der
jeg lærte hvad det vil sige at være en del af et hold og blive gode venner med ens holdkammerater.”
Elias fik sin professionelle debut for F.C. København i oktober 2021 og etablerede sig i truppen i løbet
af de efterfølgende sæsoner.

Hans udvikling førte til udtagelser på ungdomslandsholdene og senere seniorlandsholdet. Om det
mentale arbejde siger han: “Jeg arbejder med en mentaltræner. Jeg er af den overbevisning, at fodbold
er 80 % mentalt, så det er vigtigt at få nogle værktøjer, man kan hive frem i de hårde perioder.” Om
hvordan man opretholder motivationen i de hårde perioder, svarer han: Motivationen er i bund og
grund ligegyldigt, det er vedvarenhed og hårdt arbejde der betyder noget.”

I juli 2024 skiftede han fra F.C. København til Galatasaray, hvor han fik både ligakampe og europæiske
optrædener, før låneaftalen til Southampton blev aktuel i 2025.
Hverdagen som professionel er struktureret: træning, restitution og et stærkt fokus på detaljer. Elias
beskriver sin dag sådan: “Jeg står op kl. 8:30 og kører til træning. 9:30 er der morgenmad, så lidt
behandling og pilates. Derefter gym, pre-activation og to timers træning. Efter frokost er der
styrketræning, isbad og hjem. Om aftenen hygger jeg med familie og venner – og spiller lidt Counter
Strike.”

Han fremhæver også udfordringerne ved at flytte land: “Når man flytter til et nyt land, handler det ikke
kun om fodbold. Du skal lære et sprog, finde din rytme og trives uden for banen. Hvis du ikke trives
som menneske, bliver du aldrig den bedste udgave af dig selv på banen.” Det mentale aspekt af
arbejdet fylder tydeligvis meget hos den dygtige back: “Vær ligeglad hvad andre tænker. Gør det du
føler er rigtigt.” Og til forældrene: “Fodbold skal være sjovt. Der kommer aldrig noget godt ud af at
presse dine børn. Jeg har ikke tal på hvor mange af de bedste jeg har spillet med, som ikke er blevet til
noget fordi deres forældre lagde et unødvendigt pres på dem. Det gælder ikke om at være den bedste,
for der er så mange år til at udvikle sig, inden man skal op til det professionelle liv.”

Selvom karrieren har ført ham langt, er båndene til VSB stadig stærke: “Mange af dem, jeg spillede
med dengang, er stadig mine venner i dag. Vi gik både i skole, spillede fodbold og gymnasiet sammen,
så de er stadig mine venner den dag i dag.”

“Alle skridt, man har taget igennem ens karriere, kigger man tilbage på og reflekterer over, når de er
kommet på afstand. Vejen er en del af ens historie, og når jeg træffer valg om fremtiden, tænker jeg tit
på, om jeg kommer til at kigge tilbage på det med stolthed eller fortrydelse,” siger Elias.