Menu

Sponsorer

VSB har lavet aftaler med en række sponsorer, som alle vises med logo på vores hjemmeside med direkte link til sponsorens hjemmeside. De sponsorater indgår i klubbens økonomi til sportslig styrkelse.

Tøjsponsorer:

Som udgangspunkt er en spiller altid selv ansvarlig for at indkøbe trænings og kamptøj. 

Nogen gange lykkedes det en holdleder, trænere eller forældre omkring en årgang at skaffe en sponsor til VSB kamptøj og VSB træningstøj, hvor sponsoren så får logo på tøjet.

Når tøj indkøbes med sponsor støtte, ejes tøjet af VSB, og tøjet skal derfor returneres til VSB, hvis spilleren stopper i VSB. Holdlederen sørger for at tøjet modtages og kan afleveres til den næste nye spiller i årgangen.

Der må ikke trykkes spillernavne på tøj med sponsorbidrag, da tøjet skal gå i arv og ejes af VSB.

Hvis der ønskes spillernavne trykt på en tøjdel, må denne del indkøbes af spilleren selv og så selvfølgelig beholdes som spillerens ejendom.

VSB tøj skal altid købes via klubbens leverandør se her

Finder du en sponsor, skal du inden sponsor aftalen accepteres få godkendelse af sponsorudvalget på vsb@vsb-fodbold.dk.

Derefter afklares beløbet sponsoren vil tilbyde, tøjkøb planlægges (str etc), og bestilles af holdlederen på  KLUBTØJ

VIGTIGT: For børnenes skyld, når årgangen spiller 3-, 5- eller 8-mands dvs op til og med U13, skal der ALTID indkøbes til HELE ÅRGANGEN. Det er ikke tilladt blot at indkøbe til en lille del af årgangen - heller ikke selv om der er tydeligt niveau forskel i årgangen. Dvs. forældre på hele årgangen skal gå sammen og sikre sponsorer, så der kan købes til alle samtidigt eller sponsoratet må deles over alle spillere i årgangen og differencen må dækkes med selvbetaling. En sponsor kan ønske, hvad man gerne vil sponsorere af beklædning, men det er holdlederne i forening med trænerne, der beslutter hvad der indkøbes. En sponsor vil altid op til og med u13 sponsere hele årgangen - sponsoren kan ikke beslutte blot at indkøbe noget til en lille del af årgangen. Det er holdlederne der står for administrationen af selve indkøbet.

Fra 11-mands dvs u14 opefter er trupperne opdelt i rene 1. og 2. holds trupper og derfra oftere mere adskilt, og det er acceptabelt, hvis hver trup køber for sig, dog henstilles stadig til, at holdlederne snakker sammen og sørger for at begge trupper får tilbudt det samme tøj samtidigt. For børnenes skyld! Det undgår fornemmelsen af forskelsbehandling. Det ses nogengange, at det kun er 1.holds forældrene der aktivt finder en tøjsponsor, men så må 2.holds forældrene selv indkøbe tilsvarende tøj samtidigt, så begge trupper stilles ens. Det kan holdlederen sikre.

Spørg gerne holdlederen på årgangen ældre, så du får bedste tips til processen.

VSBs farver og modeller fremgår af sortimentet på klubtøj.

 

 

Ansøgning af fonde:

Hold kan ansøge forskellige fonde om tilskud til tøj og rejser - ansøgninger til fonde skal godkendes af VSBs sponsorudvalg, inden de sendes afsted, så vi ikke søger de samme fonde for tit. Skriv til VSB@vsb-fodbold.dk hvis du ønsker at søge en fond.

 

 

Klubnyt 07. juli kl. 16:10
Program for VSBs 100 års Jubilæum fredag 13. og lørdag 14. august - billetsalg åbner MANDAG 12. juli kl 9.00
Klubnyt
17. juni kl. 13:12 VSB vinder DBUs EM "Hele Danmarks Fodboldfest" konkurrence
Klubnyt
17. juni kl. 12:44 Udmeldelser vedr. efterår 2021 - gerne senest d. 25 juni (allersenest 28/6)
Klubnyt
11. juni kl. 15:15 VSBs 100års Jubilæumsbog er udkommet - forudbestil din kopi
Klubnyt
10. juni kl. 13:06 Fra fredag 11/6 må vi igen frit være op til 500 i klubben - dvs helt normale tilstande :)