Menu

1970-2010

Udviklingen i afdelingerne

Drenge

I ungdomsafdelingen skete der for alvor noget, da Jørgen "Stater" Madsen kom til klubben i 1966. Allerede i 1970 sikrede han og lilleputholdet med bl.a. John Helt og Michael Lyng sig klubbens første sjællandsmesterskab i SBU's pokalturnering. Herefter er det i de følgende 25 år gået slag i slag med ikke mindre end godt 20 sjællandsmesterskaber og 2 danmarksmesterskaber. Man kan roligt sige, at VSB i den sidste tredjedel af sin levetid for alvor er kommet på landkortet, hvad ungdomsfodbold angår.

 

Kvinde/Pige fodbold i VSB

VSB kom også på fodboldlandkortet i 1970 ved at være en af de første klubber herhjemme, der optog damefodbold på programmet. Klubben lå i perioden helt frem til 1991 flot placeret i enten 1. division eller danmarksserien. 

Damefodbolden blev startet i VSB i 1971 med formand Svend Høyer som primus motor. VSB har haft to landsholdsspillere (på DBUs landshold), Inger Pedersen som også var verdensmester i 1971, samt Elisabeth Brus.

Holdet blev Danmarksmestre i indendørs fodbold i 1972.

Holdet har vundet DBUs landspokalturnering øst.

Dame 1 lå fra 72-77 i landets højeste række og igen i 1983.

Dame/pigeafdelingen har vundet ca 20-25 officielle Sjællandsmesterskaber. Pigeafdelingen har haft minimum 6 spillere på unionsholdet.

Kirsten Henriksen blev den første pige i Danmark til at tage DBUs officielle teknikmærke i 72, året efter fulgte Anne Delcomyn efter med at være den første til at tage sølvmærket.

Pigerne har vundet Norway Cup samt 3 bronzemedaljer. Damerne har vundet Sveriges største damefodbold stævne/turnering, Damfottbollens dag.

Damerne har (vist nok stadigvæk) stadionrekorden tilskuermæssigt, da de spillede træningskamp mod Landsholdet der blev der blev verdensmestre i Mexico.

Damefodbolden havde det svært i VSB derefter, af hvilke grunde kan der kun gisnes om, men efter Svend Høyer, var flere bestyrelses medlemmer direkte imod damefodbolden i klubben. Dette ses vel også udfra at ovennævnte ikke er nævnt i klubbens historie.

 

Herresenior's store skridt fremad

Mindre godt gik det for 1. herresenior fra 1978 -1988, hvor holdet et enkelt år var helt nede og vende i serie 4. I 1989 rykkede den meget stærke årgang 1970 op som seniorer. De havde bl.a. udover en række sjællandsmesterskaber som puslinge, lilleputter og drenge, vundet DM for drenge i 1984, og alle havde været ude og prøve lykken i forskellige storklubber som 2. års ynglinge.

Disse spillere udgjorde nu kernen på 1. holdet og fik, med Jørgen Dyring som træner, vendt skuden, og på kun fire år rykkede holdet op fra serie 3 til sjællandsserien. En placering som blev yderligere forbedret i 1995, med Bjarne Jensen fra Brøndby som spillende træner, til den hidtil højeste placering i klubbens historie, nemlig Danmarksserien.

 

Klubnyt 29. september kl. 11:01
Referat af Generalforsamling tirsdag 21/9
Klubnyt
30. august kl. 15:14 VSBs 100års Jubilæumsbog - køb den online
Klubnyt
17. august kl. 13:21 VSBs 100 års jubilæum 13-14/8 - sikke en fest weekend
Klubnyt
12. august kl. 11:34 VSBs 100 års jubilæum 13-14/8 program, praktisk information & pressemeddelelse
Klubnyt
03. august kl. 10:34 UEFA PLAYMAKERS inspired by DISNEY for PIGER - intro til fodbold - efterårsprogram