Menu

DRAMA - VSB vs. Frederikssund

image
03. maj 2023 kl. 12:33
Niels Lorentzen giver kampreferat af HR Senior 1 kampen mod Frederikssund
Senior 1 spillede 3-3 med Frederikssund.
Igen i lørdags var der mange supportere som havde fundet vej til det solbeskinnede Virum stadion (tak for støtten) og de fik drama for alle pengene.
Alle vidste at der var tale om en vigtig kamp i topstriden, og Frederikssund havde inden kampen fået 10 point for deres første 4 kampe. Starten på kampen var meget lige omend Frederikssund valgte at tackle igennem på midtbanen hvor vores dygtige fodboldspiller kom til kort. Alligevel var det VSB, der kom på 1-0 - og hvilket mål. Jacob Amstrup driblede igennem 2 modstandere, hvorefter han med et meget flot spark sparkede bolden over i det lange hjørne helt ned ved stolpen. Målet er helt sikkert med på listen når vi skal kåre årets mål. Føringen burde have givet virumholdet ro, men i stedet for åbnede vi for den store gavebod. En Frederikssund spiller kom fri næsten på baglinjen og da ingen i virum forsvaret tacklede sparkede Frederikssund spilleren flot bolden op i nettaget. Et mål som helt sikkert burde have været undgået. Gaverne fortsatte.  I en opspil situation valgte A helt upresset at spille en Frederikssund spiller helt fri og så var vi pludselig nede 1-2. Som en rigtig kaptajn rejste A sig og fik udlignet efter hjørnespark. Således kunne holdene gå til pause med 2-2.
I 2. halvleg lagde Frederikssund endnu mere fysik i tacklingerne og Virum valgte at skifte 2 mand på midtbanen for at få lidt mere tyngde ind. Det hjalp og kampen var ved at ebbe ud og alle var indstillet på 2-2 da virum forsvaret igen var i gavehumør. En fejlaflevering i en upresset situation gav Frederikssund mulighed for at komme på 3-2. Uret viste nu at der var spillet 86 minutter. Der skal lyde ros til Virum holdet for ikke at give op og i det 92. minut fik vi sendt en bold ind i frederikssund forsvaret, og måske skubbede Jonas lidt i ryggen på en frederikssund spiller, men da dommeren ikke fløjtede kom Emil Beck stormende til og udlignede til 3-3. Herefter kunne dommeren fløjte dramaet af.
Virum kan helt klart bruge det ene point til mere en Frederikssund.
Vi er 3 point foran Frederikssund og vi er også bedst indbyrdes, som kan vise sig at være vigtigt til slut når regnskabet skal gøres op.
Vi får mulighed for at øve forsvarsspil allerede onsdag, når vi drager til Helsinge for at spille pokalkamp.
Helsinge er placeret i bunden af vores række så vi vi være favoritter i den kamp, men det kræver at vi alle er fuldt koncentreret om opgaven hvis vi skal et skridt videre i kampen om at komme ud i Europa.
 
Klubnyt 25. marts kl. 18:42
Virum-Sorgenfri Boldklub søger en assistenttræner til Senior 1 HR-hold. Virum-Sorgenfri Boldklub søger en ny assistenttræner til Senior 1 Herrehold
Klubnyt
05. oktober kl. 11:44 VSB’ Fodbold Fitness herrehold spiller stort set kun landskampe
Klubnyt
17. september kl. 09:09 LAGKAGESTÆVNE 2023 - link til program
Klubnyt
11. september kl. 15:07 Info vedr. lagkagestævnet 2023
Klubnyt
28. august kl. 15:19 Lagkagestævne 2023
Luk