KVS Cheftræner Danni Uhre forlænger til 2027

VSB har i denne uge indgået en ny 2-årig aftale med cheftræner for kvindesenior Danni Uhre.
Det betyder at Danni fortsætter som cheftræner for kvindesenior frem til 2027.
Danni har det seneste år leveret en fremragende indsats for VSBs kvindesenior og sikrede i foråret holdet oprykning til sjællandsserien efter flere år i serie 1.
Danni har formået at skabe et positivt, trygt og samtidig ambitiøst miljø for VSB’s unge og dygtige fodboldkvinder.
Dannis indsats har i høj grad handlet om at fastholde nuværende VSB-kvinder, sikre tilgang af nye og tidligere VSB-kvinder samt integrere den store og talentfulde trup af U19-piger med KvS.
Dette er lykkedes med stor succes. Samlet kan U19 og KvS nu mønstre 49 spillere i truppen – historisk et usædvanligt højt antal for VSB
Den 2-årige aftale mellem VSB og Danni Uhre sikrer, at der skabes arbejdsro og kontinuitet.
Det fantastiske samarbejde omkring U19’s transition til KvS, som Danni har været initiativtager til, kan fortsættes og udvikles.
Danni er samtidig træner for VSB U16-1 piger – så fødekæden til U19 og senere KvS ser rigtig fornuftig ud.
VSB får glæde af en ultradedikeret og kompetent cheftræner, der elsker VSB og som brænder for pige-/kvindefodbold.
Kom og støt Danni og VSB-KvS på sidelinjen!
/Lars Hegnet – cheftræner U19-pi, VSB BM - Kvindesenioransvarlig”
Andre Behrend Sportslig leder i VSB udtaler
Det er en stor glæde, at Danni fortsætter hos os minimum til 2027. Han har allerede sat et markant aftryk på udviklingen i vores kvindeafdeling gennem de seneste sæsoner. Særligt hans fokus på overgangen fra ungdoms- til seniorniveau har været afgørende for den transition, vi tilstræber i VSB. Med sin tætte tilknytning til U19 samt sin rolle som træner for U16 bidrager han til en tydelig rød tråd på pigesiden, der skaber stærke synergier på tværs af årgangene.