Menu

Slaget om Kongevejen – endte med to vindere

image
Lars
01. november 2019 kl. 10:08

Rygtet om VSB’s dygtige og sjove U13-piger (2007-2008) er nået over på den anden side af Kongevejen.

Derfor udfordrede Brede IF’s 2008-drenge os i en træningskamp lørdag den 26. oktober på Kunsten.
VSB-pigerne har tidligere spillet korte og supergode træningspas mod VSB’s 2008-drenge.
Men pigerne havde aldrig før spillet en hel kamp mod et drengehold.

Kampen mod Brede IF endte uafgjort 1-1 efter en rigtig god og intens kamp, hvor VSB-pigerne havde bolden mest og viste imponerende godt og kvikt sammenspil, hvilket helt klart overraskede drengeholdet fra Brede.
Desværre kom vi til alt for få afslutninger, men vi fik vist Brede-drengene at piger kan spille flot teknisk og hurtigt fodbold. Og så er VSB-pigerne altså ikke bange for hverken at tackle, sparke hårdt eller gå hårdt ind i nærkampe 😉

Drengene fra Brede spillede super flot fodbold, var dygtige til at drible og hele tiden farlige på deres lynhurtige omstillinger. Samtidig var deres defensiv stærk og godt organiseret af forsvarskrumtappen Frederik Ludvigsen. Så det blev en meget lige kamp.

Der var anerkendende ros fra de mange forældre fra Brede IF der kiggede på.
Kampen blev afviklet i en rigtig fin sportsligt og kammeratlig atmosfære. Så planen er snarligt at gentage succesen.
Pigespillere får rigtig meget ud af at blive udfordret af drengehold. Hermed et godt tip til klubbens øvrige pigetrænere.

Klubnyt 08. oktober kl. 16:03
Anførerportræt - Annemone Nielsen (KS1) & Christian Engelmann (HS1) Læs her begge portrætter af klubbens førsteholds-anførere
Klubnyt
21. august kl. 14:37 Cheftræneren for Kvindesenior beretter
Klubnyt
11. august kl. 15:27 Mindeord om Tom Frandsen
Klubnyt
08. august kl. 14:39 Opstart 11/8
Klubnyt
06. august kl. 10:32 VSB dag 2025
Luk