Menu

Virum-Sorgenfri Boldklub er nu DBU Børneklub!

image
Mads Enghoff
29. april 2025 kl. 21:09
Vi er stolte over at kunne meddele, at Virum-Sorgenfri Boldklub nu kan kalde sig DBU Børneklub!

VSB x DBU

Det betyder, at vi arbejder endnu mere målrettet med vores børnefodboldtilbud for at sikre et stærkt, trygt og udviklende fodboldmiljø for alle klubbens børn.
Samtidig prioriterer vi børnefodbolden både økonomisk og organisatorisk for at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel og udvikling.

Hvad betyder det i praksis?
At være DBU Børneklub betyder, at vi bevidst peger vores arbejde med børnefodbolden i en klar retning, baseret på sunde værdier og børnenes behov.
Vi sætter fokus på følgende områder:

  • Organisering og struktur: Tydelige roller og kulturbærere på årgangene.
  • Trivsel og udvikling: Repræsentativ træning, glade børn og målrettet TræningsDesign.
  • Træningsgrupper: Inddeling baseret på parathed og sociale aspekter – ikke kun niveau.
  • Stævne- og kampmiljø: Fokus på princippet "Spilleren Løser Spillet" (SLS), hvor børnene selv træffer beslutninger på banen.

Baggrund for DBU Børneklub
DBU Børneklub er en del af DBU’s børnefodboldstrategi fra 2021, hvor målet er klart:
At gøre dansk børnefodbold til verdens bedste fodbold for børn.
I VSB vil vi gerne bidrage aktivt til den ambition, og derfor har vi nu underskrevet aftalen og forpligtet os til at arbejde målrettet efter DBU’s børnesyn og værdier.

En grundig proces
Vores børneafdeling har været igennem en grundig og reflekteret proces for at sikre, at vi kan leve op til kravene i DBU’s Børnesyn – som består af 12 rettigheder og 10 børneløfter.
Kombineret med vores egen VSB-ånd og respekt for børnerettighederne, er vi nu klar – og næste vigtige skridt starter ude på banerne, sammen med børnene.

Vi glæder os til at tage børnefodbolden i VSB til nye højder – sammen med jer!

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores børneudviklingstræner på nn@vsb-fodbold.dk

 

Klubnyt I går kl. 21:09
Virum-Sorgenfri Boldklub er nu DBU Børneklub! Vi er stolte over at kunne meddele, at Virum-Sorgenfri Boldklub nu kan kalde sig DBU Børneklub!
Klubnyt
05. april kl. 18:46 Tumlingebold fortsætter!
Klubnyt
03. februar kl. 14:38 Herre Seniorafdeling opstart 2025
Klubnyt
31. januar kl. 11:26 Indkaldelse til VSBs ordinære Generalforsamling tirsdag d. 11. marts kl. 19
Klubnyt
08. januar kl. 16:20 Lundtoftestævne 2025
Luk