Menu

VSB's jubilæum fejres fredag den 13. august og lørdag den 14. august 2021

image
100 års udvalget v. Jesper Frigast Larsen
01. juni 2021 kl. 14:28
Book dagene i din kalender!!!

Virum-Sorgenfri Boldklubs 100 års jubilæum fejres med to "landskampe"

Der bliver både oldboys- og oldgirls-landskamp, når VSB fejrer sit 100 års jubilæum på Kaplevej til august.

Virum-Sorgenfri Boldklub fejrer sit 100 års jubilæum i år (ligesom naboerne fra Lyngby Boldklub), og det skal naturligvis fejres. Men grundet de mange corona-restriktioner har det ikke været en let sag for klubben at planlægge en festligholdelse af jubilæet.

Nu ligger det imidlertid fast, at VSB's jubilæum fejres i dagene fredag den 13. og lørdag den 14. august 2021. Det er naturligvis under forudsætning af, at de nuværende planer for genåbning af samfundet efter coronaen holder stik.

Virum-Sorgenfri Boldklub er en af landets største fodboldklubber med over 1.250 medlemmer. Derfor skal jubilæet fejres med aktiviteter for både store og små. Men også almindeligt fodboldinteresserede har noget at se frem til.

VSB er nemlig lykkedes med at få både DBU's Oldboys-landshold og et nyt Oldgirls-landshold til at stille op til kampe på VSB's baner på Kaplevej i Virum mod udvalgte hold fra VSB og Lyngby.

DBU's Oldboys-landshold råder over en bred bruttotrup af tidligere A-landsholds- og Superligaspillere som f.eks. Jon Dahl Tomasson og Thomas Gravesen, så uanset hvordan truppen ser ud kl. 18.30 fredag den 13. august, vil der være tale om et hold med mange stjerner. Kampen arrangeres af VSB i samarbejde med Lyngby Boldklub i fællesskab, og "hjemmeholdet" vil være et all-star hold af spillere fra disse to klubber.

Lørdag den 14. august bliver den primære jubilæumsdag, og her vil man for første gang nogensinde kunne se det nye Oldgirls-landshold i kamp mod et VSB/Lyngby all-star hold. VSB har en lang tradition for kvindefodbold, og derfor er det naturligt, at kvindefodbolden også kommer i fokus ved jubilæet. På Oldgirls-landsholdet kan man forvente at se spillere, der har været med til en lang række EM- og VM-slutrunder.

Men der bliver også mange andre aktiviteter på banerne på Kaplevej lørdag den 14. august. Mange af disse vil foregå på banerne, men der bliver også opstillet et telt, hvor der bliver plads til reception med taler og anekdoter midt på dagen og fest om aftenen. Blandt aktiviteterne kan nævnes en "EM-medaljeturnering" for børn, en "DBU Tour bane", en straffesparksturnering og en TechBall turnering. Formentlig bliver der også spillet flere turneringskampe, og desuden vil klubben på dagen offentliggøre en rigt illustreret jubilæumsbog, skrevet af Virum-Sorgenfris tidligere mangeårige spiller, tidligere formand og nuværende specifik træner Jakob Andreassen.

Det er endnu for tidligt at offentliggøre de endelige detaljer om tidspunkter, billetkøb, corona-restriktioner m.m., da corona-reglerne pr. 13.-14. august ikke kendes fuldt ud på nuværende tidspunkt, men klubben vil melde alle detaljer ud så snart, det er muligt.

 

Klubnyt 25. marts kl. 18:42
Virum-Sorgenfri Boldklub søger en assistenttræner til Senior 1 HR-hold. Virum-Sorgenfri Boldklub søger en ny assistenttræner til Senior 1 Herrehold
Klubnyt
05. oktober kl. 11:44 VSB’ Fodbold Fitness herrehold spiller stort set kun landskampe
Klubnyt
17. september kl. 09:09 LAGKAGESTÆVNE 2023 - link til program
Klubnyt
11. september kl. 15:07 Info vedr. lagkagestævnet 2023
Klubnyt
28. august kl. 15:19 Lagkagestævne 2023
Luk